KISSMAMA – 2014

Rom & cigarbar er glade og stolte over, at vi på #rf14 kan præsentere Kissmama, der vil står for udsmykning af baren. Der vil helt ekstraordinært også blive fremstillet nogle unikke festival/rom&cigarbar t-shirts, der vil blive solgt fra Rom & cigarbar.

kissmama2

Hvis du er københavner og ellers har haft øjnene med dig, så har du uden tvivl set Kissmamas værker på gaden, i lyskrydset, ved fortovet. Kissmamas galleri af simple figurer sidder på udvalgte steder – oftest på tomme flader som ingen har et kært forhold til: bag på gadeskilte, på lygtepæle eller på el-bokse. Der er tale om basic streetart i bedste forstand, og det er ikke uden grund, at der bliver draget paralleller mellem Kissmama og den efterhånden meget etablerede kunstner ”Husk mit navn”. Senest har Kissmama været forbi Sønder Boulevard, hvor et ‘metro-plankeværk’ er blevet udsmykket med en fantastisk hyldest til ‘Pussy Riot’.

pussyriot

Kissmamas figurer har alle et slogan på maven af typen ”I Fuck on First Dates”, ”The DJ is not a Jukebox” og ”My dreams are always pink”.

Vi glæder os til at se, hvad der bliver budt ind med til Rom & cigarbar og Roskilde Festival.